Flygtningesituation til menneskelig debat

Mandag d. 12. september 2022 kl. 16:30, Salen, Politikens Hus

Hvordan fordeler vi hjælpen til verdens flygtninge? Kom til debat med Georg Brandes Selskabet. Ordstyrere er forfatter Merete Pryds Helle og Özlem Cekic, der bl.a. står i spidsen for Brobyggerne. 

Verden omkring os er plaget af krige og flygtningestrømme. Nogen kommer langt fra, andre deler vi større fællesskab med. De har alle brug for hjælp, men realiteten er, at vi ikke kan hjælpe alle. Hvad kan vi gøre? Skal der være forskel på hjælpen til flygtninge? Er det naivt at tænke, at alle burde hjælpes lige?   

Der er ingen nemme svar, da problemerne er komplekse og rejser en række etiske spørgsmål. 

Georg Brandes Selskabet har til dette arrangement indgået et samarbejde med Brobyggerne, som Özlem Cekic stiftede med det formål at skabe større forståelse mellem mennesker imellem, og undersøge om det er muligt at have et frugtbart debatforum fremfor et begrænsende. Vi har til dette arrangement inviteret en række mennesker, der alle har enten erfaring med eller holdninger til dette spørgsmål.  

I panelet er:

  • Paula Larrain - journalist.
  • Nagieb Kahja - krigskorrespondent, dokumentarfilmsinstruktør og forfatter.
  • Andreas Kamm - formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp

Forfatter Merete Pryds Helle og Özlem Cekic er eftermiddagens ordstyrere. 

TID OG STED

Mandag d. 12. september kl. 16.30, døre åbner kl. 16
Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K  

ADGANG OG BILLET

Der er gratis adgang for medlemmer af Georg Brandes Selskabet. Der er gratis adgang for medlemmer af Georg Brandes Selskabet. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2022, har fået tilsendt link til bestilling af adgangsbillet.

Sådan bliver du medlem: http://www.brandes-selskabet.dk/417784983
Det koster 200 kr. (100 kr. for studerende) for et år – vi afholder 6 arrangementer sammen med Politiken Live hvert år – 3 i foråret og 3 i efteråret.

Er du ikke medlem, kan du købe billet hos vores samarbejdspartner Politiken Live: 
https://politikenbillet.dk/82076/Flygtningesituation_til_menneskelig_debat
Pris: Politiken Plus 120 kr./pris uden abonnement 195 kr. Billetgebyr 10 kr. pr. billet.