GEORG BRANDES SELSKABET

MØDEPROGRAM EFTERÅR 2026


15 september

Habermas længe leve!

Kom med til en spændende samtale om, hvorfor og hvordan Habermas er relevant i dag. Mød debattør og politisk teoretiker Malte Frøslee Ibsen og professor Sine Nørholm Just i samtale med forfatter og redaktør på ATLAS Magasin, Alexander Rich Henningsen. Arrangementet finder sted i samarbejde med Georg Brandes Selskabet.

I marts døde en af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige tænkere, den tyske filosof Jürgen Habermas. Han udviklede sin politiske teori og sine demokratiske idealer efter sammenbruddet af den autoritære Pest over Europa (som Hartvig Frisch kaldte sin klassiske bog om mellemkrigstiden) og Hitlers storhedsvanvittige militære bestræbelser på at etablere Det tredje Rige.


Georg Brandes Selskabet inviterer til samtale mellem Malte Frøslee Ibsen og Sine Nørholm Just, modereret af Alexander Rich Henningsen. Sammen undersøger vi om, hvorfor og hvordan Habermas er relevant i dag.


Meget kort sagt er kernen i Habermas politiske ideal Den borgerlige offentlighed, forstået som et offentligt samtalerum mellem staten og civilsamfundet. Her fører veloplyste borgere en herredømmefri samtale om samfundsforhold og sætter den politiske kurs i gensidig respektfuld enighed om, at det bedste argument vinder.


For Habermas er der vel at mærke tale om et ideal, som de faktiske forhold kan vurderes – og så vidt muligt korrigeres – i forhold til. Allerede i hans første store værk om ’strukturelle ændringer i offentligheden’ (i Danmark er bogen kendt som Borgerlig offentlighed), var Habermas opmærksom på de tendenser, der forringede efterkrigstidens betingelser for demokratisk offentlighed.


Aktuelt udvikler sig disse tendenser sig stadigt hastigere: Stigende ulighed, fremvæksten af flere autokratier, autokratiske udviklinger i de allerede eksisterende demokratier, oprustning og øget global splittelse. Samtidig er vi vidner til en sindssyg kapitalkoncentreret kontrol over medier, og produktion af fake news ad libitum.


»Democracy dies in darkness«, lyder det officielle motto for den hæderkronede amerikanske avis The Washington Post lyder. Avisen er i dag ejet af techmilliardæren Jeff Bezos og ligner snarere en mørk galionsfigur for den frie offentlige samtales dødssejler end en spydspids for demokrati.


Måske har vi mere brug for Habermas end nogensinde.


Sine Nørholm Juster professor i strategisk kommunikation ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet. I sin forskning beskæftiger hun sig blandt andet med, hvordan den offentlige samtale er i forandring i en digitaliseret tidsalder, og hvordan det udfordrer de habermasianske demokratiske idealer.


Malte Frøslee Ibsen, som har studeret hos Habermas, er debattør og politisk teoretiker med speciale i kritisk teori og demokratiets udvikling. Han er bl.a. forfatter til bogen A Critical Theory of Global Justice: The Frankfurt School and World Society, der udkom i 2023 på Oxford University Press, samt debatbogen Den Nye Internationale: Hvorfor Venstrefløjen skal omfavne Europa og demokratisere Verden, udgivet på Gyldendal i 2019.


Alexander Rich Henningsener medlem af Georg Brandes Selskabets bestyrelse, redaktør på magasinet ATLAS, hvor han skriver og redigerer essays, reportager og kritikstof om både fag- og skønlitteratur. Han er desuden forfatter til romanen Mother Earth og uddannet sociolog fra Københavns Universitet.


  • Tirsdag 15. september kl. 16.30-18.30
    (dørene åbner kl. 16.00)
  • Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr pr. billet 10 kr.


Er du ikke medlem, kan billetter købes her:

Habermas længe leve! | PolitikenPlus



10 november 

Dansk ånd? Modernisering, konservatisme, nationalisme

I februar 2026 er det det 50 år siden, Tove Ditlevsen begik selvmord.  Georg Brandes selskabet bruger den triste anledning til at hædre en af Danmarks største forfattere.  

Brandes Selskabet inviterer til en spændende debat om ‘det særligt danske’ og det konfliktfyldte ved denne tankegang. Mød Frederik Stjernfelt, Erik Svendsen og Lotte Folke Kaarsholm i samtale med Tue Andersen Nexø.

Fra politisk side er der kaldt til ’åndelig oprustning’, en appel, der indebærer en ide om »det særligt danske« – som ofte mobiliseres imod arven fra Det moderne Gennembrud – en af de afgørende strømninger i nyere dansk intellektuel historie.


Denne konfliktfyldte karakter af det moderne Danmarks kultur har Georg Brandes Selskabet inviteretFrederik Stjernfelt, Erik SvendsenogLotte Folke Kaarsholmtil at debattere. Fra hver deres synsvinkel belyser de, hvordan moderniseringen af dansk kultur og reaktionerne imod denne modernisering har været et intellektuelt afgørende konfliktfelt, snarere end udtryk for en idé om noget særligt, fælles dansk.


Frederik Stjernfeldt vil vise, hvordan Georg Brandes nok var den afgørende intellektuelle skikkelse i Det moderne Gennembrud, men at ny forskning peger på, at han red på toppen af en moderniseringsbølge inden for en lang række sociale og kulturelle områder. Fælles for dem var, at de overskred den syntese af kristendom, romantik og tysk idealisme, der var fremherskende årtier efter Grundloven i 1849 – og dermed artikulerede afsættet for den kommende modernisering af dansk intellektuel kultur.


Erik Svendsen fortæller om reaktioner på denne modernisering i polemik mod Brandesianisme og alt dets væsen. Han kortlægger ‘de lange linjer’ i danske intellektuelles positioner i det tyvende og enogtyvende århundrede med hovedvægt på konflikter mellem arven fra Brandes og kulturradikalismen på den ene side, og på den anden side anti-moderne nationalkonservatisme.


Aktuelt er kulturdebatten præget af lignende konfrontationer. Ud fra sine mangeårige erfaringer som journalist og Politikens opinionsredaktør reflekterer Lotte Folke Kaarsholm over disse moderne og anti-moderne traditioners aktuelle rolle, nu hvor ‘dansk ånd’ atter er på den politiske dagsorden.


Samtalen styres af Tue Andersen Nexø, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.


Lotte Folke Kaarsholm, cand.mag i litteraturvidenskab, velkendt som vært på DR’s Deadline, før da journalist, redaktør og anmelder på Information, og i de seneste år Politikens opinionsredaktør.


Frederik Stjernfeldt, velkendt offentlig debattør og professor på den københavnske del af Ålborg Universitet. Blandt andet redaktør af trebindsværket Tankens Magt (om ’Vestens idehistorie’ fra antikken og frem) fra 2006, og af et omfattende værk om Dansk intellektuel historie, som udkommer næste år. Hans bidrag til debatmødet vil bygge på analyser af Det moderne Gennembrud i dette værk.


Erik Svendsen, lektor ved Roskilde Universitetscenter og forfatter til en række kulturanalytiske publikationer, hvoriblandt De intellektuelle fra 2021, hvor anden del bl.a. drejer sig om brandesianisme og konservativ polemik.


Tue Andersen Nexø, lektor ved Institut for Kunst- og kulturvidenskab, Københavns Universitet


Bliv medlem

I Georg Brandes’ ånd sætter vi sammen med landets bedste debattører fokus på tidsaktuelle temaer inden for litteratur, samfund og politik. Meld dig ind i dag, så du kan sikre dig tidlig adgang til selskabets arrangementer og få alle billetter til 65 kr.

Læs mere


Om Brandes Selskabet

Vores mål er at bidrage til at fremme den frisindede, kulturradikale og kritiske tænkning.
Læs mere


Kontakt

Man kan kontakte os via et af selskabets bestyrelsesmedlemmer.
Find e-mailadresserne her

20 oktober

Det nationale svineri

Hvorfor er vandmiljøet gået fra slemt til værre? Det spørgsmål debatterer landmand og journalist Kjeld Hansen, professor i havmiljø Stiig Markager og journalist Lars Trier Mogensen i samtale med forfatter og journalist Peter Tygesen, når Brandes Selskabet inviterer til debat.

Den 6. oktober 1986 vakte rasende fiskere i Gilleleje stor opsigt, da de landede spandevis af døde jomfruhummere. Miljøministeriet skrev ti år senere, at iltsvindet i Kattegat »rigtigt fik det til at gå op for os, at der var noget galt med havmiljøet«. Chokket medførte Folketingets vedtagelse af de første store vandmiljøplaner og milliardinvesteringer i kommunale og industrielle rensningsanlæg.


Fyrre år senere holder Brandes-selskabet debatmøde om, hvorfor vandmiljøet kun er gået fra slemt til værre, så et slimet algelag i dag har overtrukket havbunden, dræbt ålegræsset og kvalt både fisk og hummere. ‘Fedtemøg’ blev årets ord i 2024, men lige meget hjalp det. Hvordan og hvorfor har danske politikere gennem fyrre år målbevidst ’glemt’ at passe på vores hav, åer og grundvand, så fiskene døde og drikkevandet er truet.


I panelet sidder landmand og journalistKjeld Hansen, som i sin nyeste bog, Havet omkring Danmark blotlægger, hvordan landbrugslobbyen indædt har modarbejdet alle politiske forsøg på at inddæmme brugen af gødning – og hvordan især Venstre har hjulpet denne lobby til politisk indflydelse.


Venstre har man længe vidst, hvor man har i landbrugs- og miljøspørgsmål, og panelets anden deltager, journalistLars Trier Mogensen, indleder med en analyse af, hvorfor Socialdemokratiet som Danmarks andet store regeringsparti ufortrødent har fortsat den dræbende gødnings- og sprøjtepolitik – tilsyneladende for at tækkes en svine- og mælkeindustri, der hverken skaber arbejdspladser eller eksportindtægter af betydning. Hvorfor?


Desuden deltager professor i havmiljø,Stiig Markager, en af Danmarks førende eksperter i havmiljø, der utrætteligt har dokumenteret sammenhængen mellem havmiljøet og landbrugets udledning af kvælstof. Markager bidrager med de seneste fakta om forureningen og fortæller om, hvordan forskning i forureningens årsager gennem årene er forsøgt kvalt eller afvist.


Med spørgsmålet, hvordan svineriet kan stoppes, bringes forslag og erfaringer fra især Holland og Storbritannien.


Ordstyrer: Peter Tygesen, forfatter og journalist

  • Tirsdag 20. oktober kl. 16.30-18.30
    (dørene åbner kl. 16.00)
  • Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K
  • Pluspris 120 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr pr. billet 10 kr.

    Er du ikke medlem, kan billetter købes her:

    Det nationale Svineri | PolitikenPlus