Mindetavle for Georg Brandes

Krystalgade 6. Tavle for Georg Brandes. Opsat 1971 af Georg Brandes Selskabet.

"I DETTE HUS BOEDE / GEORG BRANDES / DA HAN UDARBEJDEDE / SINE FØRSTE FORELÆSNINGER / 1871"

Georg Brandes (1842-1927), professor, dr.phil.
Fulde navn; Georg Morris Cohen Brandes. Georg Brandes var en aktiv forfatter, kritiker og debattør. Som ung studerede Brandes jura. Ved siden af studierne levede han et højspændt studie- og kammaratliv. Han studerede æstetik, filosofi, læste dansk litteratur osv. I 1864 afsluttede han sin magisterkonferens i æstetik med udmærkelse.

Eftertidens litterære kritik og litteraturhistorien i det efterfølgende årtier stod på Brandes skulder. "Han var en magtfuld skribent. Med sit distinkte, lidenskabelige mæle formåede han at holde den nordiske læseverden fast gennem to menneskealdre uden nogen sinde at betvivle at han også havde myndighed til at tale" (Citat: Dansk biografisk leksikon)

Georg Brandes blev bisat fra Bispebjerg krematorium. Hans aske blev spredt ved Den slesvigske sten i Dyrehaven.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 2. bind : Bering-Brüel)

Georg Brandes på Den store danske : Gyldendals åbne encyklopædi
Georg Brandes, Georg Morris Cohen Brandes, 4.2.1842-19.2.1927, dansk kritiker og litteraturforsker. Brandes kom fra et jødisk grossererhjem i København og lagde an til en nobel universitetskarriere med magistergrad som 22-årig. Men han havde en modsiger i maven.

Georg Brandes (1842-1927) (1842-1927) på Kalliope
Resurser om Peter Faber med titler på alle digte, portrætter, biografier mm.

Georg Brandes: Dagbøger 1860-74 på Det Kongelige Bibliotek
Georg Brandes' dagbøger udgør en lille, men værdifuld del af Det Kongelige Biblioteks meget omfattende Georg Brandes-arkiv.