2018

Tema i foråret: 1968 + 50
I 50-året for det skelsættende år 1968 ser vi tilbage og frem. På podiet er hver gang to generationer – de, der var unge og aktivt, og den nye generation af unge som er aktivistiske i dag.

29. januar 2018
1968: Den kropumulige kunst
m/billedkunstner Kirsten Justesen og forfatter Caspar Erik
I det første arrangement, hvor vi ser tilbage på året 1968Til, har vi bedt to kunstnere give hver deres svar på en række spørgsmål: Hvilke fordele og omkostninger er der ved at gøre det private politisk? Hvad er blevet lettere – og hvad er blevet vanskeligere – når man betragter sin kunstneriske praksis som aktivistisk? Allerede med “Lunch” fra 1975, det ikoniske billede af kvinden i indkøbskurven, brugte Kirsten Justesen sin egen krop som udtryk og signatur, og Caspar Eric bruger, bl.a. i den meget direkte digtsamling Nike (2015), også sin egen krop som udgangspunkt og materiale for stærke digte, der i høj grad har vakt genklang i den unge generation. Kan der spores en fælles bevæg grund? Moderator er Elisabeth Møller Jensen

27.  februar 2018
1968: Kvindebevægelse og normkritik
m/forfatter og journalist Karen Syberg og normkritiske aktivist Anna-Wandel-Petersen
Vi sætter fokus på rødstrømpebevægelsen og de nye normkritiske kønsaktivister og har inviteret Karen Syberg og Anna Wandel-Petersen til en samtale om feminismens genopblomstring, forskelle og ligheder mellem 68 og nu, og hvad generationerne kan bruge hinanden til. Karen Syberg var med til at stifte rødstrømpebevægelsen 1970 og Femølejren i 1971. Hun er tidligere kulturredaktør på Information og har skrevet en række bøger – bl.a. en biografi om Tove Ditlevsen. Anna Wandel-Petersen er en hyppigt anvendt foredragsholder og er konsulent i en bred vifte af sammenhænge, hvor viden om antidiskrimination bliver efterlyst. Anna er også medstifter af det normkritiske undervisningsinitiativ ‘Normstormerne’, som underviser børn, unge og relevante fagpersoner i normkritik med det formål at skabe mindre diskrimination i folkeskolen. Moderato er Elisabeth Friis.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Z0h7b0-9_NU
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=EJx9x5yQfTU

22. marts 2018
1968: Musikken - "Det bevæger sig, når vi går"
m/Katinka Bjerregaard og Niels Skousen
Oprøret i 1968 foregik til musik for fuld udblæsning. Niels Skousen er en af 68’generationens mest populære musikere. Hans ikoniske ballade: ”Herfra hvor vi står” står mejslet i røde hjerter og hører til kronjuvelerne i den politiske sangskat. Katinka Bjerregaard er en af de mest sprælske og egensindige sangere og sangskrivere i sin generation, prisbelønnet som Årets Håb ved Steppeulven 2017. Hendes ”Vi er ikke kønne nok til at danse” blev en af årets ørehængere. Nu mødes Katinka og Skousen på scenen i Pressen, og taler om oprør dengang og nu, fremtidshåb og fremtidsangst, livslede og livsglæde – og hvordan det hænger sammen i musikken. Moderatorer Pia Friis-Laneth.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=wJADlelpW5s
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=5qJy6KsyYwM

25. april 2018
1968+50 – Og hvad så nu? Studenteroprør i '68 – og i dag?
Læge Lars Hutters, aktiv i universitetet omkring ’68, Amanda Büchert, forperson for studenterrådet i dag og Rasmus Bro, aktiv i gruppen Et Andet Universitet.
En af de vigtigste begivenheder i løbet af 1968 var studenteroprøret – både opstandene i maj ’68 i Paris og de stadige protester og opgøret med professorvældet i Danmark. Arven fra ’68 satte sig stærkt på de danske universiteter. En helt ny kultur etablerede sig, og vi fik en ny universitetslov, som sikrede studenternes medbestemmelse. Hvor meget af det er tilbage i dag? I disse år kæmper studerende ikke mod forældet undervisning, men mod nedskæringer og New Public Management. De kæmper for at redde det traditionelle universitet, for arven fra Humboldt. Er det arven fra ’68, der har givet bagslag, eller er fortidens oprør en kilde til inspiration for studenteraktivister i dag? De tre panelister sætter gang i en debataften om arven fra ’68 på de danske universiteter. Moderator er Tue Andersen Nexø.  

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=yO6nLKUZwgk
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=N-mJfgpv_ps 

24. september 2018 
Takt og Tone i sex- og familieliv
m/forfatter Pia Fris Laneth, kulturjournalist Anna von Sperling og kulturredaktør Anne Sophia Mygind Hermansen
Forfatteren Emma Gad, der tilhørte Brandes-kredsen som en del af Det moderne gennembrud, skrev sin berømte etikettebog “Takt og Tone” i 1918 som en vejledning i omgangsformer til en ny og moderne tid. Georg Brandes Selskabet markerer bogens 100-års jubilæum med en debat om bogens relevans i dag. Mange af hendes råd har stadig gyldighed, andre trænger til en opdatering, ikke mindst når det gælder sex- og familieliv. Pia Fris Laneth, der sammen med Jytte Hilden har redigeret antologien “Takt og tone til tiden”, introducerer os Emma Gad. Bidragsyderne Anna von Sperling og Anne Sophia Mygind Hermansen giver indsigtsfulde og provokerende bud på, hvordan man kan indføre sine børn i seksualitetens usikre grænseland, og hvordan man kan få sammenbragte familier med dine, mine og fællesbørn til at lykkes. Ordstyrer er Peter Madsen.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=g9ieoJgMzlk&t=1227s
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=WxP7_H2bUCw 

22. oktober 2018
Danmarks aktivistiske udenrigspolitik
m/ dr. Phil. Bo Lidegaard, forfatter Anna Libak og tidl. direktør i Det Udenrigspolitiske Nævn Klaus Carsten Pedersen
Dansk udenrigspolitik er ændret markant. Fra et fokus på udviklingsbistand og fredsbevarende indsatser i FN-regi er Danmark blevet krigsførende nation. Skiftet blev indledt i 1991 med Danmarks deltagelse i Golfkrigen og på Balkan. Men en egentlig aktivistiske udenrigspolitik blev for alvor initieret af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2001. Siden har Danmark været en krigsførende nation. I forlængelse af dansk krigsdeltagelse i Afghanistan, Irak og Libyen har der udviklet sig en diskussion om Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Det militære engagement rejser en række spørgsmål: Ikke mindst hvad der er baggrunden for vendingen i dansk politik og til hvilken nytte? Hvordan stiller det Danmark i forhold til sine europæiske partnere. Og hvad har Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ført til? Ordstyrer er Lars Hutters.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=om4voHU368M
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gccvp_duAuI 

20. november 2018
Ghettoer og parallelsamfund – virkelighed eller politisk myte?
m/ Ph.d. Mikaela von Freiesleben, ph.d. & cand.scient.soc. John Andersen og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale studier Brian Arly Jacobsen
Politikerne bruger begreber som ”sorte pletter”, hårde ghettoer” og ”parallelsamfund” til at legitimere lovforslag, der går til kanten og måske overskrider retsstatens grundlæggende princip om lighed for loven. Men hvad betyder ordene? Refererer de til dagens danske virkelighed, eller er der tale om luftige politiske myter? Og hvilket vidensgrundlag bygger det politiske flertal deres såkaldte Ghettoplan på? Eksisterer der forskningsresultater, som overbevisende kan fortælle os, om lovgiverne rammer plet eller helt skævt i forhold udfordringerne med at integrere nye kulturer i danskheden? Georg Brandes Selskabet har inviteret tre forskere til at belyse vidensgrundlaget bag den kontroversielle lovgivning.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=mRWyRctsb84
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=OPc4WQWPmII