2017


Tema foråret 2017:
Georg Brandes Selskabet sætter fokus på velfærdsstatens dilemmaer og inviterer til debat om tolerance.


1. februar 2017
Tolerance
m/ og rådgiver for Exit-cirklen Khaterah Parwani, rådgiver for Exit-cirklen, Niels Holtug, professor og migrationsspecialist, og Malte Frøslee Ibsen,specialist i kritisk teori.
Ordet ’tolerance’ bruges i flæng i den offentlige debat. Nul-tolerancepolitik, udvis mere tolerance, vi bør ikke tolerere visse ting. Men hvad betyder dette buzzword overhovedet – og hvad bør det betyde?

29. marts. 2017
Vidnesbyrd fra velfærdsstaten
m Lektor og forfatter, Tue Andersen Nexø, dr.phil. Marianne Stidsen og Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis
Vidnesbyrd fra velfærdsstaten er også titlen på Tue Andersen Nexøs nye bog om de sidste tyve års danske litteratur, som igen og igen fremstiller velfærdsstaten som en ikke-velfungerende maskine, der i sin teknokratiske iver begår eksistentielle overgreb på den enkelte. Georg Brandes Selskabet inviterer til debat om Tue Andersen Nexøs bog og om ny dansk litteraturs forhold til velfærdsstaten. Passer det, at dansk litteratur er præget af en omfattende velfærdsskepsis? Minder litteraturens billeder af vores samtid om de billeder, vi ellers præsenteres for – af sociologer og historikere i den offentlige debat. Ordstyrer: Elisabeth Møller Jensen

20. april. 2017
Migration i velfærdsstaten
m/ Michala Clante Bendixen, formand for Refugees Welcome og og redaktør på refugees.dk, og Thomas Gammeltoft-Hansen, adjungeret professor på Juridisk Institut
Er et multikulturelt samfund foreneligt med velfærdsstaten, som vi kender den? Hvad skal der til for at komme i arbejde som udlænding i Danmark? Og hvornår vil den danske venstrefløj indse, at det danske arbejdsmarked, som vi kender det, er svært foreneligt med integration? Ordstyrer: Forfatter, Kristina Stoltz.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=hKvmQ5NTRbo
Se debatten på YouTube:

Onsdag d. 17. maj 2017
Uden viden ingen ligestilling - debat- og støttemøde for KVINFO

GEORG BRANDES ER LIGESTILLINGSPIONER
Georg Brandes har opnået umistelig hæder ved i 1869, allerede samme år som bogen udkom i England, at oversætte John Stewart Mills banebrydende bog "Kvindernes Underkuelse". Det er derfor helt i Georg Brandes ånd, at Brandes Selskabet er vært for det andet i rækken af ”Bevar KVINFO”-møder.
Baggrunden for mødet er kulturminister Mette Bocks beslutning om at splitte KVINFO, videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, ved at overflytte biblioteket til Det Kongelige Bibliotek og videreføre de øvrige afdelinger uden for Kulturministeriets regi. Føres beslutningen ud i livet, vil det være ødelæggende for arbejdet med køn og ligestilling i Danmark. Dette møde føjer sig til række af folkelige initiativer, som skal få kulturministeren til at rulle sin beslutning tilbage.

Kl. 17-19 - Panel og debat:
• Journalist Jørgen Poulsen: Præsentation af ny undervisningsbog ”Tal og køn”
• Forfatter Kirsten Thorup: "Truslen mod institutionerne".
• Chefpsykolog Svend Aage Madsen: "Viden om mænd".
• Debattør og rådgiver for Exit-cirklen Khaterah Parwani: "Mine ønsker til KVINFO".
• Forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen: "Fagbevægelsens støtte til KVINFO".
• Katrine Manfred Swets: "Bevar KVINFO".

Kl. 19-20 - Oplæsning, musik og fest:
• Forfatter Suzanne Brøgger læser fra "Hvor er min øreringe?Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?".
• Musiker Karina Willumsen synger sine kærlighedserklæringer til LAs Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen.
• Legendariske Anne Dorte Michelsen med forrygende "Venter På Far". Så er der fest!

Se 1. del på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Xajmr2K3uKg
Se 2. del på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=m3Ew3mDOfAQ
Se 3. del på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=CCHf1qxJL6A 

12. september 2017
Salon: Kan vi bruge Georg Brandes i dag?
m/professor i litteratur Lasse Horne Kjældgaard forfatteren Madame Nielsen, politisk debattør, redaktør og radiovært Poya Pakzad, og professor i interkulturelle studier Garbi Schmidt.
Kan vi bruge Georg Brandes i dag? Det spørgsmål stiller Brandes Selskabet og Politiken Live i anledningen af, at en ny og tekstkritisk udgave af Georg Brandes banebrydende værk ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” er på vej. Professor i litteratur på Roskilde Universitet Lasse Horne Kjældgaard giver en kort introduktion. Derefter kan du deltage i debat om Brandes’ aktualitet – eller mangel på samme. Debatten tager udgangspunkt i to tekstuddrag. Deltag i den kritiske læsning af Brandes sammen med tre af vor tids skarpsindige intellektuelle. Tue Andersen Nexø er ordstyrer. Salonen er en del af årets store Golden Days-fejring af Københavns 850-års fødselsdag.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=jDm7P5KW6To
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=lm2vYCIhyME&t=2s 

23. oktober 2017
Civilisationens byrde? Hvad vil ”politisk korrekt” sige?
m/psykoanalytiker Tine Byrckel og talelærer og kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau
Donald Trump gør det. Højrefløjen i Europa og Danmark gør det. Løber stormløb mod den såkaldte ”politiske korrekthed” i oprør imod civilisatoriske principper. Brandes Selskabet og Politiken Live sætter spotlys på, hvad dette oprør går ud på. Oprøret mod ”politisk korrekthed”, som startede i 1980’ernes USA, var et oprør imod kampen for ligestilling, imod tolerance og respekt overfor andre uanset deres race, køn eller seksuelle orientering. Udtrykket tjener som signal for, hvad der opfattes som hæmmende, utåleligt, noget nogle andre står for og som afvises som undertrykkende. Afvisningen opfattes som frigørelse. Men fra hvad? Helt overordnet står principperne i den internationale retsorden og opfattelse af civilisatoriske normer, der blev konsolideret under indtryk af erfaringerne med nazismen og 2. verdenskrig, for skud. Men der er mere på spil. Hvordan påvirker den stadigt gentagne ubestemte afvisning af ”det politiske korrekte” debatklimaet? Hvad er det for en brug af sproget, der gør sig gældende i dette og i beslægtede opgør? Hvilke psykiske drivkræfter gør sig gældende? Vi har bedt Tine Byrckel og Knud Lindholm Lau om at se på fænomenet ud fra henholdsvis en psykoanalytisk og en sproganalytisk vinkel. Ordstyrer er Peter Madsen.

13. november 2017
Hvilke liv er sorgbare? Etiske synspunkter på flygtninge- og migrantsituationen
m/professor og idéhistoriker Mikkel Thorup, Ph.d. og post.doc Iben Engelhardt, samt digter og dramatiker ved Aarhus Teater Peter-Clement Woetmann
Tiden er inde til at belyse og diskutere, hvilke etiske principper, der har ligget, og fremover bør ligge, til grund for Europas flygtninge- og migrantpolitik.  Efter 2. verdenskrig stod det klart at verdenssamfundet havde brug for at formulere en fælles etik overfor mennesker på flugt. §3 i FN’s menneskerettighedserklæring lyder som bekendt: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed, men dette grundprincip er under pres når europæiske politikere kan foreslå, at vi modarbejder de redningsaktioner, der hver dag redder mennesker fra døden i Middelhavet. Vi tager udgangspunkt i efterkrigstidens store etiske tænker Hannah Arendt med hendes essay ”Vi flygtninge”, og den amerikanske samtidsfilosof Judith Butler og bogen ”Krigens rammer”. Peter-Clement Woetmann læser fra sin seneste bog ”Bag bakkerne, kysten” Ordstyrer: Elisabeth Friis.

Se oplæg på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aqCh2xf180g
Se debatten på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=bdC6uz7YD_s