Program 2000-2013

2013
                                                                                                                                              
21. februar 2013
Generalforsamling og debatmøde
Fru Z og kampen om sandhederne
Suzanne Brøgger og Rune Lykkeberg mødes for at tale om Fru Z og kampen om og opgøret om 00'erne. De står som to af vores intellektuelle sværvægtere. De står generationsmæssigt i hver sin ende af skalaen. Det er en mand og en kvinde. Og en person med en journalistisk-akademisk tilgang over for en mere kunstnerisk-reflekteret. Med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti som bannerførere kom værdidebatten til at dominere den politiske diskussion i Danmark. Med højkonjunktur og økonomisk fremgang kastede Christiansborg sig over debatter om udlændingepolitik, tørklæder, samarbejds- og fodnotepolitik. Oplever vi, at 00’ernes debat klinger af, eller at dagsordnerne ændres? Hvad tager vi med os fra det overståede årti, og hvad lægger vi bag os? Hvem vandt, og hvor er vi i dag? 

12. september 2013
Kierkegaard og Brandes
Forfatteren Peter Tudvad, der i år har udgivet den anmelderroste roman Forbandelsen om Søren Kierkegaard, fortæller om forholdet mellem Søren Kierkegaard og Georg Brandes.  Den ene bliver af mange anset for Danmarks vigtigste kristne tænker, og den anden bliver af mange regnet for Danmarks vigtigste religionskritikker. Søren Kierkegaard var en radikal modernitetskritiker, hvorimod Georg Brandes var bannerfører for det moderne gennembrud. Alligevel er der også et interessant slægtskab mellem de to: Georg Brandes er både anfægtet og inspireret af Kierkegaard. Peter Tudvad udlægger denne aften forholdet mellem Søren Kierkegaard og Georg Brandes. Kulturredaktør Rune Lykkeberg introducerer, og fungerer som ordstyrer.

24. september
Friheden til debat
m/professor Hans-Jørgen Schanz chefjurist i tænketanken CEPOS Jacob Mchangama.
Friheden står som en af de mest centrale værdier i vores vestlige kulturkreds – i hele det politiske spektrum hævder partierne, at de bedre end andre sikrer friheden. Men hvad mener vi, når vi taler om frihed? Politiken sætter sammen Brandes Selskabet to skarpe hoveder i stævne for at tale om og for at diskutere frihedsbegrebet.Professor Peter Madsen introducerer, og fungerer som ordstyrer. I samarbejde mellem Georg Brandes Selskabet og Politiken Plus.

5. november 2013
PH, Georg Brandes og Politiken v/Hans Hertel, der samtidig bliver æresmedlem i Georg Brandes Selskabe
i 2012 udgav litteraturprofessoren Hans Hertel den monumentale og fra alle hold roste biografi om PH. Nu sætter han fokus på relationen mellem avisen Politiken, Poul Henningsen og den store radikale kritiker George Brandes. For en sådan bestod nemlig - fra 1921, hvor PH begyndte at skrive i avisen, og til hans død i 1967. PH beklagede, at Brandes ikke var hans rigtige far. Men trods denne kødelige mangel blev Brandes en nøglefigur i miljøet omkring PH's mor, forfatteren Agnes Henningsen, og dertil en inspiration livet igennem for PH. I 1921 håndplukkede chefredaktør Henrik Cavling den på det tidspunkt 27-årige PH til Politiken. Han skulle være bladets - og i virkeligheden også Nordens - første arkitekturmedarbejder med egen side om bygninger og design. Forholdet mellem PH, Brandes og Politiken tegner et markant hjørne i dansk kultur- og pressehistorie fra tyverne og frem til i dag.

Foredraget er arrangeret i samarbejde mellem Politikens Hus og Georg Brandes-selskabet. Anledningen er, at Hans Hertel udnævnes til æresmedlem af selskabet. Det sker i anerkendelse af Hertels store betydning for dansk åndsliv i almindelighed og i særdeleshed hans indsats for de ideer, som også Brandes kæmpede for. Hertel var i sin tid, i 1971, medstifter af Georg Brandes-selskabet og har i årene efter stimuleret og bidraget afgørende til Brandes-forskningen.

 

2012

9. januar 2012
Det arabiske forår m/tidl. udenrigsminister Lene Espersen og prof. Jakob Skovgaard-Petersen
Hvor kommer ideerne til oprøret fra og hvordan er mulighederne for at sikre frihedsidealerne i regionen?

8. februar 2012
Årsmøde og foredrag m/Henrik Wivel
Johannes Jørgensen og Georg Brandes
Om Det Moderne Gennembrud og Det sjælelige Gennembruds to hovedskikkelser.

14. september 2012
I spejlkabinettet med Brandes og Blixen m/Ivan Z. Sørensen
Om forholdet mellem Karen Blixen og Georg Brandes på Rungstedlund. De to verdensberømte kulturpersonligheder Karen Blixen og Georg Brandes var på mange måder uhyre forskellige, men Ivan Z. Sørensen løfter sløret for overlapninger og brudflader og korrespondancen under overskriften. Spejlkabinettet er en metafor for en måde at mærke den moderne verden på, en splittelseserfaring som Brandes kendte, men besværgede, og som Blixen skrev på. I forbindelse med arrangementet ønsker vi at udnævne vores mangeårige formand Jørgen Knudsen til æresmedlem i Georg Brandes Selskabet. Inkl. rundvisning Rungstedlund

Efterårets tema: Frisind og Velfærd 
Georg Brandes Selskabet har bedt en række væsentlige samfundsdebattører og politikere om at tage handsken op for at afsøge rum for frisind og velfærden i det 21. århundrede.

25. september 2012
Frihedsfordringen, neoliberalismen og Velfærdsstaten
m/chefredaktør Bo Lidegaard og professor Claus Bryld

Onsdag, den 3. oktober 2012
Feminismen og liberalismen
m/mag.art. Jette Hansen og forfatter Henrik Dahl
Hør podcast fra debatmødet med Jette Hansen og Henrik Dahl på KVINFOs YouTube-kanal:
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=b8qGaKnazps&t=189s 
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=g7PBBvywjtY&t=44s 
Del 3: https://www.youtube.com/watch?v=mcaYAU2PCfY&t=2s 
Del 4: https://www.youtube.com/watch?v=KP6ppIasjvc

6. november
Velfærdsstaten og den offentlige sektor
m/Mogens Lykketoft og Marianne Jelved

 

2011

3. februar 2011
Georg Brandes Selskabets årsmøde og foredrag m/Niels Brunse
Noget om Brandes, Shakespeare, Freud og flere endnu
Fra Niels Brunses hjemmeside har vi denne beskrivelse af hans aktuelle kæmpeprojekt: Mit største projekt i de kommende år er fuldendelsen af en komplet af Shakespeares skuespil og sonetter. 16 skuespil havde jeg allerede oversat som bestillingsopgaver for diverse teatre, men takket være Bikubenfonden har jeg nu siden foråret 2007 fået chancen for at gå videre, også med de sjældent spillede stykker. Første bind af de seks planlagte udkom i november 2010 og fik begejstrede anmeldelser.

 

2010

Efteråret 2009- forår 2010
Kunsten som udfordring – 2. del
Diskussionen om kunstens formål er igen øverst på dagsordenen. Georg Brandes Selskabet ønsker at tage pulsen på diskussionen ved at udfordre markante personligheder inden for kulturlivets forskellige felter. Gennem åbenhed, nysgerrighed og konfrontation er det håbet, at diskussionen vil få gode kår for at sprudle. Ved at rejse tidens presserende spørgsmål til kunstverdens forskellige aktører søger vi at afdække kunsten som udfordring i vores tid. Hvor er brudfladerne og hvor er der enighed når billedkunstnere, anmeldere, gallerister, filmfolk, dramatikere, politikere og teoretikere kommer til orde.   

Hvornår er kunsten udfordrende, for hvem og af hvilken grunde?
Bør kunst være udfordrende, og i givet fald, på hvilken måde?
Er der gode (frugtbare) og dårlige (ufrugtbare) former for udfordring?
Mister kunsten sin funktion, når den holder op med at være udfordrende?
Hvordan er det med den folkelige kunst – kan den være båret af vilje og engagement eller tjener den andre formål end den høje kunst?
Hvad er de folkevalgte kulturpolitikeres rolle - Skal de være smagsdommere eller linjevogtere?
Og hvis ikke, hvorfor skal de da overhovedet være medbestemmende i fx kunstfonden?

Armslængdeprincippet har længe domineret dansk kulturpolitik og har overladt diskussionen til kunstnerne, mens politikere har udstukket rammerne. Spørgsmålet er om politikerne ikke har en legitim interesse i at forholde sig aktivt til denkunstneriske praksis. Og spørgsmålet er i hvilken grad en sådan politisk involvering blokerer for den frie udfoldelse?

Al god kunst er politisk og al politisk kunst er dårlig (Harald Giersing.)


14. april 2010
Kunsten som udfordring
Teater som udfordring m/Jon Stephensen
Jon Stephensen har som leder af bl.a. Østre Gasværk været en af de seneste år mest succesrige teaterledere. Samtidig med virket som teatermand har Stephensen ofte ytret sig kritisk og politisk i offentligheden. Den megen tumult i forbindelse i forbindelse med Stephensens afgang fra Gasværket har fjernet fokus fra det, der må være det centrale – nemlig: Hvad er teatrets udfordring?

Onsdag 17. november 17.00-19.00
Virkeligheden i Fiktionen m/forfatter Anders Bodelsen møder Lasse Horne Kjældgaard (litterat, lektor ved Københavns Universitet)
En diskussion om kunsten og tiden med udgangspunkt i Anders Bodelsens nyeste bog ”Varm luft”

24. november 2010
Et nyt 68 oprør? m/ Peter Kemp
En debataften om skredet i vores retsopfattelse og opløsningen af universitetets idé.
Foredragsholder og debattør er professor emeritus dr. theol og phil. ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Kemp.

 

 

2009

2. februar 2009
Årsmøde/generalforsamling og foredrag Den standhaftige kamæleon m/Jørgen Knudsen
”Kunsten at sige noget nyt om Georg Brandes til en forsamling af kendere"

1. april 2009
To samfundskritikere – to dramatikere m/ Olav Harsløf:
Edvard Brandes og Henrik Ibsen

14. maj 2009
Den rejsende aktivist m/ Zsuzsanna Bjørn Andersen
Georg Brandes’ besøg i Belgien

Efteråret 2009- forår 2010
Kunsten som udfordring – 1. del
Diskussionen om kunstens formål er igen øverst på dagsordenen. Georg Brandes Selskabet ønsker at tage pulsen på diskussionen ved at udfordre markante personligheder inden for kulturlivets forskellige felter. Gennem åbenhed, nysgerrighed og konfrontation er det håbet, at diskussionen vil få gode kår for at sprudle. Ved at rejse tidens presserende spørgsmål til kunstverdens forskellige aktører søger vi at afdække kunsten som udfordring i vores tid. Hvor er brudfladerne og hvor er der enighed når billedkunstnere, anmeldere, gallerister, filmfolk, dramatikere, politikere og teoretikere kommer til orde.   

Hvornår er kunsten udfordrende, for hvem og af hvilken grunde?
Bør kunst være udfordrende, og i givet fald, på hvilken måde?
Er der gode (frugtbare) og dårlige (ufrugtbare) former for udfordring?
Mister kunsten sin funktion, når den holder op med at være udfordrende?
Hvordan er det med den folkelige kunst – kan den være båret af vilje og engagement eller tjener den andre formål end den høje kunst?
Hvad er de folkevalgte kulturpolitikeres rolle - Skal de være smagsdommere eller linjevogtere?
Og hvis ikke, hvorfor skal de da overhovedet være medbestemmende i fx kunstfonden?

Armslængdeprincippet har længe domineret dansk kulturpolitik og har overladt diskussionen til kunstnerne, mens politikere har udstukket rammerne. Spørgsmålet er om politikerne ikke har en legitim interesse i at forholde sig aktivt til denkunstneriske praksis. Og spørgsmålet er i hvilken grad en sådan politisk involvering blokerer for den frie udfoldelse?

Al god kunst er politisk og al politisk kunst er dårlig (Harald Giersing.)

3. november 2009 16.00-18.00
Billedkunsten – mellem frihed og forpligtelse
m/Bjørn Poulsen (billedhugger), Torben Sangild (anmelder på Politiken), Toke Lykkeberg (kurator og gallerist, IMO Carlsberg)                                 

24. nove,ber 16.00-18.00
Den folkelige film – mellem kommercialisme og engagement
m/Claus Bjerre (filminstruktør, ”Far til fire”) og Peter Schepelern (filmhistoriker).

 

2008

4. februar 2008 (Georg Brandes’ fødselsdag
Georg Brandes Selskabets årsmøde og oplæg om
1968 – voldspsykopati, frembrydende nykapitalisme eller? m/Lars Hutters og Benny Karpatschof

20. maj 2008
Egon Clausen i samtale med Jørgen Knudsen Georg Brandes
Georg Brandes' liv var præget af stadig indædt kamp og konflikt - i litteratur, i politik og i kærlighed: høje mål, dybe skuffelser, langsomme sejre, stadig nye fremstød, erobringer og nederlag - i København, i Danmark og over alt i Europa.

Tidligt følte Georg Brandes sig kaldet til at vække det danske folk af den dvale, hvori fromhed, autoritetstro og national selvtilstrækkelighed havde nedsænket det - og til en indsats som europæisk kulturformidler, en nedbryder af nationale skranker og forsvarer af forfulgte folkeslag.

Den jødiske københavnerdreng blev det moderne Danmarks fødselshjælper, og næppe nogen anden dansker har været så forhadt og så tilbedt herhjemme som han, og kun få har været så kendt af samtiden uden for landets grænser.

Jørgen Knudsen fortæller den dramatiske historie om skønhedsdyrkeren, litteraten, elskeren, verdensborgeren, der afslørede sin tids modsigelser og selv var fuld af dem.

Efterårsarrangementer i Kafcaféen

27. november 2008
Profit og Menneskerettigheder – Det Globale ansvar m/red Ole Hoff-Lund, Amnesty International og chef for CSR, Anders Ladefoged, Dansk Industri

9. december 2008
Nye tendenser i Brandes-forskningen m/lektor, cand.mag. Sune Berthelsen
Sune vil bl.a. fortælle om sine indtryk fra den netop gennemførte internationale Brandes-konference i Nancy.

 

2007

5. februar 2007
Generalforsamling og ”48 x Brandes” m/Jørgen Knudsen
48 gange (mindst) har skønlitterære forfattere brugt Georg Brandes som figur i deres værker, fra 1866 til 2006. Omtale af et udpluk af disse fortæller om skiftende tiders skiftende oplevelse og forskellige brug af ham.

26. marts 2007
Foredrag "Hørup, magtens arrogance og venstrefløjen" v/Helge Scheuer Nielsen

15. maj 2007 v René Karpantschof
Politisk eskalation - demokratiets sammenbrud eller fornyelse

Sociologen har i adskillige år forsket i radikale bevægelser på såvel højre- som ventrefløjen. Han har for nylig skrevet ph.d.-afhandlingen Gaden og Parlamentet, en såvel teoretisk som empirisk analyse af kollektive aktioner i den periode, hvor både demokratiet og den moderne politik i Danmark blev grundlagt, nemlig 1835-1901. Han er nu i gang med fortsættelsen, der altså omhandler de efterfølgende 100 år.

 

Efterårsprogram

Georg Brandes Selskabet sætter i sin efterårsforedragsrække fokus på de intellektuelles rolle i dagens Danmark. På pulten står bl.a. Jens Christian Grøndahl, Christian S. Nissen og Tøger Seidenfaden.

28. september 2007
Om litteraturens ansvar og om at tage fejl m/forfatter Jens Christian Grøndahl
En personlig vurdering af litteraturens ansvar

10. oktober 2007
Den kritiske eller opbyggelige offentlighed m/redaktør Rune Lykkeberg og professor Frederik Stjernfelt
Om den intellektuelle i kulturkampen og om kritisk journalistik og journalistisk kritik.

7. november 2007
Kunsten og det politiske m/billedkunstner John Kørner, billedhuggeren Hein Heinsen og Politikens opinionsredaktør Bjørn Bredal
Hvordan bevarer kunsten sin samfundskritiske funktion i kanonland? Findes der en politisk kunst til brug i det offentliges tjeneste?

 

21. november 2007
Medierne som opposition? m/chefredaktør Tøger Seidenfaden og direktør for Cepos Martin Ågerup
Mediernes rolle. Er medierne vagthunde, lænkehunde eller skødehunde?                                                                                                             

5. december 2007
Det moderne gennembrud i den offentlige sektor – ledelse og eller faglighed m/professor Niels Høiby og DR's tidl. generaldirektør Christian S. Nissen.
I hvilken udstrækning har akademikerne en forpligtelse til at bruge deres viden i det offentliges tjeneste?

 

2006

I foråret 2006 afholdtes 3 oplæg med diskussion om Det åbne samfund og dets trusler

På trods af vores stigende velfærd og velstand synes samfundet på en række områder at være under pres. I alt fald oplever mange, at samfundet udsættes for en række trusler. Trusler mod vores demokratiske system, mod vores kultur, mod vores velfærdssystem.

I de senere år har der været en del eksempler på øget statslig kontrol for at imødegå disse trusler. Aktuelt i forbindelse med trusselsbilledet omkring terror. Disse tiltag indebærer imidlertid muligheder for at skade Danmarks tradition for at være et åbent samfund, hvor det offentlige primært har ansvaret for velfærdsforanstaltninger, men kun i meget begrænset udstrækning udøver kontrol med borgerne.

De nye tendenser til øget kontrol omfatter intervention på områder, staten i mange år enten har holdt sig fra eller overladt til decentrale instanser. Det gælder således den sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige sektor. Der er også eksempler på en stadig mere nidkær overvågning af alle personer, som ikke lever op til majoritetens økonomiske, sociale og kulturelle normer. Indblandingen omfatter en lang række udstødte og marginaliserede grupper som fysisk og psykisk handicappede og sygdomsramte, fattige familier, arbejdsløse og indvandrere.

Georg Brandes Selskabet vil i foråret afholde 4 møder med indledere, hvor dette emne bliver belyst fra flere forskellige sider.

Vi ønsker ikke kun at få bekræftet selskabet ry som en kulturradikal pindsvinestilling, men ønsker en debat, hvor meningerne kan brydes, en debat som angår os alle, og hvor der ikke nødvendigvis er helt enkle og uproblematiske løsninger i sigte.

21. marts 2006
Terror, trusler og kontrol m/
Preben Wilhjelm, Jørgen Staun og Flemming Chr. Nielsen
Regeringen har udarbejdet en terrorbekæmpelsespakke. At terror udgør en trussel, er de færreste uenige i. Spørgsmålet er imidlertid, om terrorbekæmpelsen er i stand ti at imødegå disse trusler, eller om den i sig selv udgør en ny trussel mod det demokratiske samfund?

4. april 2006
Velfærd og kontrol m/Ellen Ryg Olsen læge, Arbejdsmiljø København"
Et kritisk blik på den aktuelle aktiveringspolitiks hensigter og resultater.

2. maj 2006
Det kontrollerede barn m/Stig Broström og Beth Juncker
Fra den Sorte Skole til rundbordspædagogik til?

Onsdag 29. november 2006
Georg Brandes som skydeskive & Georg Brandes og Italien

 

2005-2003

Program foreligger ikke for årene 2003-2005

2002

Danmark mellem demokrati og populisme
9 foredrag i efteråret 2002

For første gang i over 70 år har vi en højreregering i Danmark. Denne regering har selv proklameret sin indtræden som et systemskifte, og heri har den tydeligvis ret. Endnu har det ny styre opbakning fra befolkningen, og endnu er oppositionen visionsløs og handlingslammet. I Georg Brandes Selskabet er vi er imidlertid ganske enige med regeringen i dens bekæmpelse af statslige monopoler: Regeringens politiske og ideologiske monopol trænger til en effektiv konkurrence. Vi glider i retning af selvtilstrækkelighed og kynisme. Hvordan er det gået til, hvad er det landet er oppe imod, og hvad kan og bør vi stille op imod det? I 9 foredrag med efterfølgende diskussion ønsker vi at genoplive den demokratiske debat.

 

10. september 2002
Folkelighed og populisme? v/Ebbe Reich

17. september 2002
Demokrati eller populisme? v/ Preben Wilhjelm               

24. september 2002
Udenrigspolitik - dansk, europæisk eller amerikansk? v/ Gert Petersen

1. oktober 2002
Miljøpolitik - til landets eller industriens bedste? v/ Peder Agger  

8. oktober 2002
Danmark for danskere? v/Knud Vilby    

22. oktober 2002
Hvad med kulturen? v/Bettina Heltberg

29. okt. 2002
Statsmagten og retssikkerheden v/ Ole Espersen 

5.november 2002
Journalisten, statsmagten og demokratiet v/Oluf Jørgensen

12. november 2002
Ekspertvælde, jantelov og oplysning v/ Dorthe Jørgensen                                           

 

2001

Vision og virkelighed

En forelæsningsrække over 8 tirsdage i efteråret 2001
I et samarbejde mellem KVINFO og Georg Brandes Selskabet er der arrangeret 8 forelæsninger i oktober til november med fællestitlen Vision og virkelighed. Som det fremgår, er emnerne vidt forskellige: mange drømme har været drømt i vor tid, mange håb næret, mange erfaringer gjort, mange skuffelser lidt.  Det sammenbindende ligger i den fælles titel.

 2. oktober 2001
Jytte Larsen: Feminismen v/Jytte Larsen

9. oktober 2001
Socialismen v/ Bente Hansen

23. oktober 2001
Den seksuelle frigørelse v/ Maria Marcus

30. oktober .2001
Velfærdsstaten v/Karen Ellen Spannow

6. november 2001
Christiania v/Tine Bryld

13. november 2001

Østblokken håb om frihed og kapitalisme v/ Vibeke Sperling:

20. november 2001:
Det multikulturelle samfund v/ Yvonne Mørck

27. november 2001
Konfliktløsning v/ Vibeke Windeløv

 

 

2000

 

22. februar 2000
Den gamle Brandes og hans arvtagere – m/Jørgen Knudsen
Brandes' tro på de store personligheders betydning blev negativt bekræftet, da en halv snes klodsede middelmådigheder startede den første verdenskrig. 1914 var det endegyldige punktum for et længe svundet håb om den frie tankes revolutionerende dynamik. Alligevel fortsætter Brandes kampen frem til sin død i 1927. Det utrættelige fortidslevn når at inspirere en ny generation.

29. februar 2000
Kvindekampen og kulturradikalismen m/Drude Dahlerup
Den feministiske kulturradikalisme handler ikke blot om kunst, arbejde og politik, men mindst lige så meget om krop, seksualitet og forholdet mellem mænd og kvinder, og mellem kvinder indbyrdes. Den dukker op som nytænkning flere gange i historien - altid med et kompliceret og konflitktfyldt forhold til socialismen og til den mandlige kulturradikalisme.

7 marts 2000
Kulturradikalisme – radikalismens anden fase m/Morten Thing

I mellemkrigstiden genoplives radikalismen af bl.a. Otto Gelsted og Poul Henningsen. Kulturradikalismen, som strømningen sidenhen blev døbt, allierede sig med kommunismen. Som den gamle radikalisme var den en modernisme og sådan tolkede den også kommunismen. Men det var langt fra problemfrit.

14. marts 2000
Funktionalismen, kulturradikalismen og PH's syn på lys m/Søren Nagbøl
I Poul Henningsens kritik af det lys som skaber det vi ser findes kimen til en arkitekturforståelse, der bygger på sansernes radikalisme. Hermed banes vejen fra en kritisk revy til en kritisk teori.

21. marts 2000
Ti historier fra trediverne m/Elisas Bredsdorff og Jakob Heussler

Elias Bredsdorff og Jakob Heuseler agter at belyse den kulturelle og politiske situation i trediverne gennem ti sandfærdige, men for det danske demokrati pinlige historier fra tiåret før besættelsen, Bredsdorff som personligt vidne fra tiden, Heuseler som forsker i tredivernes kulturradikalisme.

28. marts 2000
Den seksuelle frigørelse m/Preben Hertoft
Med udgangspunkt i seksualreformbevægelsen 1920-40 - navne som Chr. Christensen, Leunbach, Thit Jensen, Fanny Miranda m.fl. - trækkes nogle linjer op fra starten af 1900-tallet og til afslutningen af dette begivenhedsrige århundrede. Fra generthed over gummimænd og masturbationsfrygt til nedsat lyst og "intimitetens forandring". Frigørelse? I hvert fald et århundrede der ville noget.

4. april 2000
Kulturradikalisme og uden progressive pædagog v/Ellen Nørgaard

Reformpædagogikken foldede sig ud i Danmark i mellemkrigstiden og den blev både i denne periode og i årene umiddelbart efter krigen idenficeret med det kulturradikale frigørelsesprojekt. Hvor integreret var reformpædagogikken i kulturradikalismen, var reformpædagogikken et dannelsesprojekt eller et frigørelsesprojekt for den enkelte og er progressivitet afhængig af tid og sted?

11, april 2000
Kirken og kulturradikalismen m/Jan Lindhardt
Dette indlæg handler primært om to forskellige kirkelige reaktioner på kulturradikalismen. Den ene er den missionsk prægede forskrækkelse over en ny seksualmoral. Den anden er reaktionen fra Tidehverv (som delvis selv er skabt af kulturradikalismen), en reaktion der går ud gå at denne humanistiske bevægelse ikke har sans for tilværelsens egentlige dimensioner i hvilke mennesket forekommer lille og ikke meget værd. Alt må det tage af Guds hånd. Alt andet er storhedsvanvid.