"Formandens beretninger" 2019-2022

Nedenfor kan du læse beretningerne fra generalforsamlingerne fra årene 2019 til 2022.

Generalforsamling 2. marts 2022

På generalforsamlingen d. 2, marts fortalte Elisabeth Møller Jensen, at hun, da hun for syv år siden takkede ja til formandsposten i Georg Brandes Selskabet, samtidig for sig selv havde besluttet at stoppe, når hun fyldte 75 år. Derfor ønskede Elisabeth Møller ikke at genopstille til bestyrelsen. Det er blevet til i alt 11 år i bestyrelsen – og de sidste 7 år altså som bestyrelsesleder. Næstformand Peter Madsen takkede på alle medlemmernes vegne for den store og engagerede indsats for selskabet. Bestyrelsen vælger på sit kommende møde ny bestyrelsesleder.

 

Beretningen ved bestyrelsesleder Elisabeth Møller Jensen:

Kære medlem af Georg Brandes Selskabet,

De to sidste år har Brandes Selskabet i lighed med alle andre været stærkt påvirket af en pandemi, og dette års generalforsamling afholder vi, mens der er krig i Europa. Personligt har jeg svært ved at tænke på ret meget andet, og jeg forestiller mig, af de fleste af jer har det på samme måde. Men nu gælder det årsberetningen for 2021.

#MeToo
I 2021 havde vi i første forsøg planlagt både generalforsamling og sammen med Politiken et stort debat-og statusmøde i Pressen om #MeToo på Georg Brandes fødselsdag den 4. februar. Men Corona spændte ben, og vi udskød sæsonstarten til april. Også den plan blev aflyst, og først 13.september kunne vi endelig afholde årets generalforsamling og det store og velbesøgte statusmøde om #MeToo i Pressen.

Sofie Linde brugte som bekendt sin værtsrolle på Zulu Comedy Galla 26. august 2020 til at slå et slag for ligestilling, og da TV2-journalister støttede hende offentligt, bakkede 701 mediekvinder op med egne historier og et åbent brev til Sofie Linde: “Du har ret”. Herfra gik det stærkt, og i de følgende måneder bredte oprøret sig til kvinder i lokalpolitik, forskning, advokatbranchen, forsvaret, musikbranchen, fagbevægelsen, forlagsbranchen, billedkunsten og blandt medicinstuderende og læger. 

I modsætning til #MeToo-bølgen i 2017 fik de unge kvinders #MeToo-oprør i 2020 opbakning, forsider og masser af taletid i Radio og TV. 

Men fik oprøret konsekvenser? Kommer vi til at se den kulturændring, som de unge kvinder kaldte på? Og hvad med den brede debat om ligeløn og ligestilling, som Sofie Linde også satte fokus på? Tager politikerne fat om nældens rod? Gør de faglige organisationer? Gør medierne? #MeToo bragede igennem lydmuren, men hvad kommer der til at stå i historiebøgerne?

Kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen, Politiken og forfatter Elisabeth Møller Jensen, Georg Brandes Selskabet bød velkommen til statusmødet om #MeToo efterfulgt af tre paneldebatter under ledelse af forfatter og foredragsholder Pia Fris Laneth. Et politikerpanel, et ekspertpanel og endelig et mediepanel.

1. Politikerne: Maria Gudme (S), Camilla Søe (V) og Jacob Rosenberg (K), Region Hovedstaden. 

2. Eksperterne: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, Christian Groes, Ph.d., antropolog, kønsforsker, Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Emma Holten, cand.mag. og kønspolitisk rådgiver, Frederik Harhoff, dr.jur., professor emeritus og fhv. dommer.

3. Medierne: Mette Davidsen-Nielsen, kulturredaktør Politiken, Mette Østergaard, chefredaktør Berlingske og Marchen Geertsen, chefredaktør Jyllands-Posten.

 Til sidst en debat med publikum med Pia Fris Laneth som ordstyrer.

 I pausen solgte Sara Ferreira: Kritisk Pynt.

“Grundtvig og Brandes i højskolens kulturkamp”
13. oktober inviterede vi til debat om “Grundtvig og Brandes i højskolens kulturkamp” med deltagelse af Else Mathiassen (tidligere forstander på Vestjyllands Højskole) og Ole Hjorth (grundlægger af Oure Højskole), der satte ord på deres forskellige grundlæggende opfattelser og erfaringer fra højskoleverdenen og fortalte om de kulturkampe, der navnlig tidligere prægede debatterne i den danske folkehøjskole. Ordstyrer: Højskoleforstander Jasper Gramkow Mortensen.

”Søn af Spinoza”
Det sidste ordinære møde blev afholdt 30. november, hvor vi inviterede cand.mag., Ph.d. Søren Blak Hjortshøj til til at holde foredraget ”Søn af Spinoza”: Georg Brandes og verdslig universalisme”. Søren Blak Hjortshøj har udgivet bogen “Son og Spinoza. Georg Brandes and Modern Jewish Cosmopolitanism”. Der var afbud fra Professor Frederik Stjernfelt, men ind sprang lektor Torben Jelsbak, der indledte diskussionen. Ordstyrer: Lektor Elisabeth Friis.

150 års- og 50-års jubilæer 
Da Georg Brandes den 3. november 1871 holdt sin indledningsforelæsning til "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur”, blev det begyndelsen på det, vi i dag kalder Det moderne gennembrud, en skelsættende litteratur- og kulturhistorisk begivenhed. Og 150-års jubilæet skulle selvfølgelig fejres.

150-års jubilæet for “Hovedstrømninger”, der blev til i samarbejde med Københavns Universitet, bestod af et eftermiddagsseminar i universitetets Festsal på Frue Plads. Seminaret havde først en historisk del om forelæsningsrækken som begivenhed i 1871, og derefter en aktuel, der handlede om Georg Brandes aktualitet i dag.

Efter de to paneldebatter inviterede Københavns Universitet deltagerne på reception i Gobelinsalen. 

Program

15.00

Velkomst v/ prorektor David Dreyer Lassen, KU

 
 

1871

 

15.15

Torben Jelsbak, KU

1871-forelæsningen som provokation og kulturpolitisk manifest

15.30

Anders Engberg-Pedersen, SDU

At tænke stort. Brandes og litteraturvidenskaben

15.45

Stefanie von Schnurbein, Humboldt Universität

Fjenden i spejlet. Maskulinitet og jødiskhed hos Brandes

16.00

 

Pause

 

2021

 

16.15

Rune Lykkeberg, Dagbladet Information

Stilen og metoden er det aktuelle ved Brandes

16.30

Elisabeth Møller-Jensen, forfatter og foredragsholder

Brandes og kvinderne

16.45

Lone Aburas, forfatter

Er Brandes’ litteratursyn til stede i skønlitteraturen i dag?

17.00

 

Reception

 Ordstyrere og arrangører: Lektor Jens Bjerring-Hansen og lektor Tue Andersen Nexø, KU

150-års jubilæet den 3. november 2021 faldt sammen med Georgs Brandes Selskabets eget 50-års jubilæum. Selskabet blev stiftet den 3. november 1971. Og det fejrede vi samme aften med en middag - betalt af deltagerne - som endte med at blive holdt i restauranten i Den Sorte Diamant.

 

Program
Velkomst bestyrelsesleder, Elisabeth Møller Jensen.

Aftenens konferencier, forfatter Merete Pryds Helle, der i smoking a la Brandes undervejs læste tekster af Georg Brandes.

Dr. Phil Pil Dahlerup holdt den første formidable festtale, efterfulgt af forfatter og forlægger Asger Schnack og forfatter og kritiker Lars Bukdahl.

Musikalsk indslag ved JOMI.

Man kan se foto fra dagens to fejringer og læse Pil Dahlerups tale på Brandes Selskabets hjemmeside.


Fotoserie: https://www.brandes-selskabet.dk/451063324
Pil Dahlerups festtale: https://www.brandes-selskabet.dk/451003440

Den nuværende hjemmeside som er udarbejdet af Anatolio Kronik, har tjent os godt i mange år, men trænger til en opdatering. I efteråret gik bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Poulsen, Merete Pryds Helle og Emma Holten i gang med at udvikle en ny, tidssvarende hjemmeside. Bestyrelsen har godkendt en første version, så hjemmesiden bliver forhåbentlig tilgængelig senere på foråret.

2021 blev på trods af forårets aflysninger et særdeles aktivt og mindeværdigt år, og med 235 betalende medlemmer heraf ni studerende er medlemstilgangen fortsat støt stigende. 

Men fremgangen betyder også, at der kan blive udsolgt til særligt populære arrangementer, og derfor er ekstra positivt, at vi alternativt kan tilbyde medlemmer af Brandes Selskabet link til liveoptagelser af selskabets arrangementer. Også til dem, der ikke abonnerer på Politiken. 

Tak for ordet

 

Elisabeth Møller Jensen

Bestyrelsesleder

 

 


 

Formandens beretning

Generalforsamling 13. september, 2021

 

Kære Generalforsamling,

Årsberetningen for 2020 ser ikke ud, som den plejer. Og den er hurtigt overstået. Det skyldes selvfølgelig Corona, som lukkede Danmark ned 11. marts 2020.

Georg Brandes Selskabet nåede heldigvis at afholde det første møde i forårets program d. 4. februar: “Hvad betyder kulturkristen”? Med deltagelse af Digter Søren Ulrik Thomsen, MF Ida Auken og filosof Arno Victor Nielsen. Og med Politisk økonomisk rådgiver Poya Pakzad som ordstyrer. Der var helt udsolgt i Pressen, det blev en fantastisk aften, så vi lukkede ned med brag.

Til gengæld gik vi glip af Flemming Behrendts foredrag om Pontoppidan – “Kærlighed, Liv og Skrift”, en debat om “Litteratur og politisk aktivisme” med deltagelse af forfatterne Jonas Eika og Anne Lise Marstrand-Jørgensen og endelig et møde med forfatterne Merete Pryds Helle og Dy Plambeck, der i romanerne “Et dukkehjem” og “Til min søster”, begge fra 2019 har aktualiseret den voldsomme opbrudsperiode, som Georg Brandes døbte ”Det moderne Gennembrud”.

Vi forsøgte at flytte de tre punkter ind på efterårsprogrammet sammen med et stort statusprogram over #MeToo. Men da vi måtte aflyse for anden gang, valgte vi at sammensætte et helt nyt forårsprogram for 2021. Dog med fastholdelse af #MeToo, der endelig løber at stabelen i aften efter generalforsamlingen.

Bestyrelsen har mødtes via Zoom, og Corona har ikke giver bestyrelsen mindre arbejde, men mere frustration, og vi har været meget kede af, at måtte aflyse igen og igen. På den baggrund besluttede vi at nulstille kontingentet for 2020. Og for dem, der allerede havde nået at betale i januar, gælder kontingent også for 2021.

Vi har savnet møderne, og vi har savnet jer. Men nu er vi i gang igen, og det er vi meget glade for.

Tak for ordet.

Elisabeth Møller Jensen
Bestyrelsesleder


 

 

Formandens beretning

Generalforsamling 4.2.2020

 

Det var med stor sorg, at bestyrelsen i sommers modtog budskabet om Lars Hutters død efter et års alvorlig kræftsygdom. I Georg Brandes Selskabets bestyrelse har vi haft stor glæde af Lars Hutters engagement og person. 

Lars var bestandig optaget af samtidens problemer, og lige så optaget af, hvordan der kunne organiseres med henblik på løsninger. Græsrodsaktiviteter, bevægelser, aktioner var for ham vejen til gennem mobilisering at øve indflydelse på den lige så nødvendige politiske repræsentation. Han var i perioder medlem af Københavns borgerrepræsentation, ligesom han en tid var medlem af Yngre Læger i hovedstaden, og han engagerede sig i bevarelsen af Kommunehospitalet, der var hans arbejdsplads. Men hans gemyt drev samtidig en omfattende deltagelse i organisering og debat. 

Lars var aktiv i Brandes Selskabet til han næsten ikke kunne længere. Hans mange års erfaring forenet med hans personlighed gav ham en særlig, mindeværdig noblesse, som vi nok ikke er de eneste, der tager med os som ledetråd. Ære være Lars Hutters minde.

 Georg Brandes Selskabets hovedaktivitet er afholdelse af foredrags - og debatmøder med fokus på litteratur, kultur og politik, og i 2019 afholdt vi i alt syv møder, fire om foråret og tre om efteråret.  

 Forårets møder havde alle fokus på politik. Titlen på det første var: “En håbefuld vej mod et bæredygtigt klima” med  deltagelse af bl.a. Den grønne studenterbevægelse, som blev stiftet foråret 2018.

 Til det andet møde med overskriften “At skrive ghettoen” havde vi inviteret forfatteren Morten Pape, der i sine romaner har fremstillet ghettoen skønlitterært. 

 “Retssamfundet under pres" med forfatteren Suzanne Brøgger direktør Morten Kjærum og MF Jens Rohde blev så stort et tilløbsstykke , at det fyldte Pressen.

 Det sidste møde i foråret handlede om “Kampen om KVINFO”. I panelet sad direktør Tine Aurvig Huggenberger, chefredaktør Rune Lykkeberg og forfatter Elisabeth Møller Jensen.

 Efterårsprogrammet havde hoved vægt på litterære emner. 

 Vi åbnede med et arrangement om “Brandes, Goldschmidt og det jødiske” med to førende forskere i henholdsvis Brandes og Goldschmidts status som jødiske intellektuelle. Søren Blak Hjortshøj, der har skrevet afhandling om repræsentationer af det jødiske hos Brandes og Jan Schwarz, Goldschmidtforsker og lektor i jiddisch ved Lunds Universitet. 

 Efterårssæsonen sluttede med introduktion til den nye tekstkritiske udgave af “Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur”, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I den anledning inviterede Brandes Selskabet til foredrag og samtale med lektor, ph.d., Jens Bjerring-Hansen, hovedredaktør på den nye udgave, og litteraturhistoriker Lise Busk-Jensen, dr. phil. og forfatter til “Romantikkens forfatterinder”. 

 Endelig inviterede vi til en debat om den “Frygtens dagsorden", der stadigvæk fylder i forhold til muslimer og vore ikke-vestlige medborgere. Vi inviterede forfatter Sofie Jama, jurist Tarek Ziad Hussein og professor Garbi Schmidt til at holde oplæg om problemstillingen.

 Alle arrangementer annonceres af Politiken, som Selskabet har et fint og godt samarbejde med. Vi annoncerer også via Facebook med en stærkt voksende aktivitet. Selskabert har nu 1539  følgere, og de enkelte arrangementer får et stigende antal kommentarer med på vejen. Politiken opretter for hvert møde et opslag på Facebook, hvor man kan markere sin interesse eller sin deltagelse. Det er alt sammen tiltag, som skal gøre foreningen mere synlig og slagkraftig. Gå endelig ind og giv foreningen et like eller en kommentar, hvis I ikke allerede har gjort det.

 Som et sidste punkt i min beretning, vil jeg takke vores mangeårige medlem af bestyrelsen Anatolio Kronik for femten års medlemsskab af Brandes Selskabets bestyrelse. Anatolio har været et meget aktivt medlem som kasserer, sekretær og dokumentarist. Anatolio, der er født, opvokset og uddannet i Santa Fe i Argentina, kom til Danmark i begyndelsen af 1960’erne. Anatolio er meget internationalt orienteret og engageret, og en ven opfordrede ham på et tidspunkt til at blive medlem af Brandes Selskabet. Med den begrundelse at han “manglede en dansk dimension”, så derfor ville det være gavnligt for ham at følge de aktuelle debatter. Hurtigt fik Anatolio en opfordring til at stille op til bestyrelsen, hvor han blev valgt som kasserer. Anatolio oprettede selskabets hjemmeside, som han redigerer. Selv om Anatolio nu stiller sin bestyrelsespost til rådighed, vil han fortsat redigere hjemmeside og optage videoer. Vi skylder Anatolio en stort tak. Lad os give ham en hånd. 

 Tak for ordet.

 Elisabeth Møller Jensen

 bestyrelsesleder

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Formandens beretning

Generalforsamling 4. februar 2019

Da jeg sendte forårets program ud sammen med indkaldelse til generalforsamling, modtog jeg en udmeldelse af Selskabet med den begrundelse, “at afstanden til Georg Brandes er blevet lidt for stor.” Den udmelding fik selvfølgelig bestyrelsen til at overveje, om han havde ret, om der var noget om kritikken. Vi ved godt, at mange litterære foreninger holder sig til forfatterskabet, men Georg Brandes var ikke bare forfatter, han havde også stærke holdninger til samtid og samfund. “Det moderne gennembrud”, var ikke bare betegnelse for en litterær periode, men det var også en en værdikamp i direkte forbindelse med den politiske kamp i datidens Danmark. 

Og det giver mig anledning til at repetere Selskabets virksomhed i forhold til formålsparagraffen? Den lyder i følge § 2:

 “Selskabets formål er at vække og udvikle interessen for Georg Brandes, hans forfatterskab og hans indsats i dansk åndsliv, tillige at søge den frisindede tradition og den kulturradikale og kritiske tænkning, som Brandes har lagt grunden til i Danmark, vakt og styrket gennem foredrag og diskussioner om emner fra vor egn tid, således at den virkelige betydning af Brandes’forfatterskab og hans indsats i dansk åndslivikke jun markeres som et historisk fænomen, men også som en levende realitet”.

I bestyrelsen bekræfter formålsparagraffen os i, at vi er på rette vej, men vi er lydhøre over for input fra generalforsamlingen. Og hermed kommer jeg let og elegant over til programmet for 2018. Hvad havde Brandes Selskabet gang i sidste år?

 Forårsprogram 2018: 68+50 – Og hvad så nu?

 I 2018 var der gået 50 år siden det skelsættende år 1968. Jubilæet markerede vi  med fire arrangementer, hvor vi inviterer en markant, aktivistisk person, som var med dengang, og en markant, aktivistisk person fra den unge generation.

Vi sprang mellemgenerationen over. Der har været fremsat masser af kritik fra 68’ernes børn. Men hvordan kan 68 inspirere i dag? 

Opbrud i kunsten: Den kropumulige kunst
Med billedkunstner Kirsten Justesen og forfatter Caspar Eric

Kvindebevægelse og normkritik
Med journalist og forfatter Karen Syberg og den normkritiske aktivist Anna Wandel-Petersen til en samtale om feminismens genopblomstring,

"Det bevæger sig, når vi går"
Med Niels Skousen og Katinka Bjerregaard der mødtes på scenen i Pressen, og talte om oprør dengang og nu, fremtidshåb og fremtidsangst, livslede og livsglæde – og hvordan det hænger sammen i musikken.

Studenteroprør i 68 – og i dag?
MedLars Hutters, Amanda Büchert, Rasmus Bro og Niels Nykrog til en debataften om arven fra 68 på de danske universiteter. Efteråret 2019 gennemførte vi tre arrangementer:

Takt og Tone i sex- og familieliv
Forfatteren Emma Gad, der tilhørte Brandes-kredsen som en del af Det moderne gennembrud, skrev sin berømte etikettebog “Takt og Tone”, 1918 som en vejledning i omgangsformer til en ny og moderne tid. Georg Brandes Selskabet markererede bogens 100 års jubilæum med en debat om bogens relevans i dag. 

Med Pia Fris Laneth, der sammen med Jytte Hilden har redigeret antologien “Takt og tone til tiden”, 2018 Anna von Sperling, og Anne Sophia Mygind Hermansen. 

Danmarks aktivistiske udenrigspolitik
Med Bo Lidegaard, Anna Libak Og Klaus Carsten Pedersen

Ghettoer og parallelsamfund – virkelighed eller politisk myte?
Politikerne bruger begreber som ”sorte pletter”, hårde ghettoer” og ”parallelsamfund” til at legitimere lovforslag, der går til kanten og måske overskrider retsstatens grundlæggende princip om lighed for loven.

Men hvad betyder ordene? 
Med Mikaela von Freiesleben, John Andersen og Brian Arly Jacobsen

Arrangementerne har været velbesøgte med gode oplæg og engagerede debatter. Tak for det. Vi (dvs. Anatolio) har lagt videooptagelser ud på hjemmesiden og på Facebook-siden, som stadigvæk får mere aktivitet. Twitter er sværere at få i gang, så er der nogen af jer, der har en Twitter-konto, så gå ind og følg @brandesselskab, del og like. 

Vi producerede i efteråret en ny Brandes-folder. Via Politiken kommer der hver gang nye deltagere til møderne, så er det fint at have en opdateret folder parat. Men vi opfordrer trofaste medlemmer til at give folderen videre til børnebørn i den rette alder. Vi vil meget gerne invitere den unge generation med.

I 2018 introducerede vi i samarbejde med Politiken link til en gratis billet. Det er ikke så nemt at skifte medlemskort ud med en digital løsning, men det går fremad. Stor ros til jer, der ubesværet printer en billet ud til prisen 0 kroner, og en hjælpende hånd til jer, det stadigvæk volder besvær. Jeg tror på, det lykkes. 

På sidste års generalforsamling hævede vi kontingentet fra kr. 120 til kr. 150. Som det fremgår af indkaldelsen vil vi i år gerne hæve kontingentet til kr. 200. Enkelte forslog sidste år, at vi med det samme skulle hæve til kr. 200, og flere har faktisk uden videre indbetalt 200 kr. Vi er glade for at få lidt flere penge at arbejde med. Vi kan nu betale et honorar til foredragsholdere uden en fast indtægt. Men det er stadigvæk symbolsk.

Til sidst vil jeg takke for engageret medlemskab og for en engageret bestyrelsesindsats. Forhåbentlig fremstår vores arbejde legende let og helt ubesværet. Men det er det ikke, vil jeg lige understrege. Programmet planlægges og gennemføres af mennesker, som enten fortsat er dybt optaget af et travlt og krævende arbejdsliv, eller af pensionister, der har lige så travlt, som dengang vi havde et job. For bestyrelsen er det et vigtigt arbejde. Vi gør vores bedste, for vi er fortsat helt afhængige af, at kloge og vidende mennesker stiller op i Brandes Selskabet og deler deres tanker med os.