Biograf

Poul Henningsen og Live Weel

Man binder os på mund og hånd


1. 

Gribe efter blanke ting 
vil hvert et grådigt lille barn 
Binde andre med en ring 
gør man som helbefar'n 

Tænk, hvor har man stået tit 
og delt et vindu's paradis 
Helle, helle, det er mit! 
Og livet går på samme vis 

Man binder os på mund og hånd 
med vanens tusen stramme bånd 
og det er besværligt at flagre sig fri 

Vi leger skjul hos en som ved 
at skærme os mod ensomhed 
med søde kontrakter 
vi luller os i 

Kunne vi forbyde de tre ord: 
jeg lover dig 
var vi vist i kærlighed 
på mere ærlig vej 

De ord vi svor med hånd og mund 
de gælder kun den korte stund 
til glæden er borte og alting forbi 

2. 

Kærlighed og ægteskab 
hva' kommer de hinanden ved? 
Kedsomhedens tomme gab 
til kæben går af led 

Elskov er den vilde blomst 
i gartnerhænder går den ud 
Skærmet får den sin bekomst 
men blomstrer hedt i storm og slud 

Man binder os på mund og hånd, 
med vanens tusen stramme bånd 
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri 

I alle kærtegn er en flugt, 
de røde sansers vilde flugt 
fra pligternes travle 
fortrampede sti 

Du må ikke eje mig, 
jeg ejer ikke dig 
Alle mine kys er ikke ja 
og ikke nej 

De ord vi svor med hånd og mund 
de gælder kun den svimle stund 
det netop er kysset fra dig jeg ka' li' 

3. 

Sel' når skib på skib går ned 
og land på land bliver slettet ud 
handler man af 
ærlighed og ber til hver sin gud. 

Fredstraktat og venskabspagt 
det er papir, der koster blod. 
Svaghed væbner sig mod magt 
i angstens desperate mod. 

Det gælder kærlighed og krig 
at alle løfter kun er svig, 
og ingen kan stole på menn'skenes ord. 

Hva' hjalp de håndslag som I gav 
for den der står ved mandens grav? 
Et menn'ske er nul 
mod den hellige jord. 

Angst for vore fjender? 
Ja, men mere angst for den 
stormagt som vil hjælpe os 
og kalder sig vor ven. 

Det gælder alle tiders krig, 
at garantier kun er svig, 
og ingen ka stole på staternes ord. 


4. 

Møde hvad der venter os 
og ingen ve' hvordan det går 
Bære skæbnen uden trods 
hvad der så forestår 

Glad ved hver en venlighed 
men uden tro, at det bli'r ved 
Søge fred, idet vi ved, 
at vi har ingen krav på fred 

Man binder os på mund og hånd 
Men man ka' ikke binde ånd 
og ingen er fangne, når tanken er fri

Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd
når bare vi kæmper
for det, vi ka' li'

Den som holder sjælen rank,
kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det,
som vi bestemmer sel'

Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli'r aldrig forbi.