I Forstuen

De glatte, dejlige Lokker

flød som en Strøm, der ruller

hvis Bølger tæt sig flokker,

om hendes Hals og Skulder.

5Den bløde, blanke Silke

om hendes Legem sig svøbte,

lidet anende, hvilke

kendte Former den støbte.

Et kort Sekund hendes søde

10Læber min Mund berørte.

Kysset, det lette, bløde

helt bort fra Jorden mig førte.

Et Blik fra det straalende Øje

Vandt mig og bandt mig til hende.

15Alt i Verden vil jeg døje,

onde Dage, Kummer og Møje,

ifald jeg din Lod kan bøje,

og din tunge Skæbne kan vende.