Selskabets historie


Georg Brandes Selskabet af 3. november 1971 er en åben og uafhængig forening, hvis kulturoplysende og kulturpolitiske virke har til formål at vække og udvikle interessen for Georg Brandes, hans forfatterskab og hans indsats i dansk åndsliv. Tillige at søge den frisindede tradition og den kulturradikale og kritiske tænkning, som Brandes har lagt grunden til i Danmark, vakt og styrket gennem foredrag og diskussioner om emner fra vor egen tid. Således at den virkelige betydning af Brandes forfatterskab og hans indsats i dansk åndsliv ikke kun markeres som et historisk fænomen, men også som en levende realitet.

I mere end tre årtier er der i Georg Brandes Selskabets regi blevet afholdt foredrag og forelæsninger med efterfølgende diskussioner. Siden år 2000 er der i forårets foredragsrække blevet sat et mere snævert, litterært og åndshistorisk fokus på Georg Brandes forfatterskab og relationer til samtidens kulturpersonligheder. Mens efterårets forelæsningsrække er orienteret mod bredere og ofte mere aktuelle kulturpolitiske og almene debatemner.

Sådan har det imidlertid ikke altid været i Georg Brandes Selskabets efterhånden lange, omtumlede og temmelig begivenhedsrige historie. En lille historie, så ganske i Georg Brandes ånd.

Den 3. november 1971 fejredes på Københavns Universitet 100-årsdagen for Georg Brandes indledningsforelæsning til Hovedstrømningerne i det 19de Aarhundredes Litteratur. Interessen for Georg Brandes var i disse år stor og godt en måned senere samledes en kreds af kulturpersonligheder til stiftende møde for Georg Brandes Selskabet. Forfatteren Harald Herdal valgtes til formand for selskabets første bestyrelse der desuden talte folk som tegneren Hans Bendix og maleren Per Sonne. Og det var et selskab med store ambitioner der så dagens lys.

En lang række udgivelser af Brandes skrifter, nye studier i Brandes og årbøger lå i selskabets nære fremtidsplaner, for slet ikke at tale om de kommende møder og arrangementer og som prikken over i'et at rejse Georg Brandes et værdigt offentligt mindesmærke. Georg Brandes Selskabets første bedrift var mindetavlen på huset i Krystalgade 6, hvor Georg Brandes boede, da han skrev på netop Hovedstrømningerne. Men trods et stabilt medlemstal på omkring de 150 og nogle velbesøgte foredragsarrangementer, så var den første tid i Selskabets historie, først og fremmest præget af turbolens og splid. Uoverensstemmelser og åbenlys strid luftet i dagspressen ledte til mistillidserklæringer, udskiftninger af bestyrelsen og et par formandsskift, før man i Georg Brandes Selskabet havde fundet en enig og god bestyrelse, og måske også det rette ambitionsniveau.

På årsmødet den 4. februar 1973 (altid afholdt på Georg Brandes fødselsdag), valgtes en ny bestyrelse bestående af en række fremtrædende litterater inden for Brandes-forskningen. Formand blev professor Henning Fenger og til bestyrelsen valgtes litteraturfolk som Sven Møller Kristensen, Elias Bredsdorff og Hans Hertel. En kyndig litterær kreds, der i de kommende år satte deres præg på Georg Brandes Selskabet med talrige litterære arrangementer omhandlende Georg Brandes og dennes samtid. Dette var efter devisen, at hvert år lod selskabet afholde tre til fire, ofte baseret på aktuelle forskningsarbejder og publikationer, forelæsninger med efterfølgende diskussion. Eksempelvis kan tages året 1973, hvor Sven Møller Kristensen lagde ud med at forelæse om Brandes som litterær kritiker, mens Elias Bredsdorff fulgte op med Brandes' rolle i sædelighedsfejder og forlagslederen Børge Houmann sluttede sæsonen af med emnet de marxistiske forfattere Martin Andersen Nexø' og Harald Rue's forhold til Brandes. Hertil kan bemærkes, at arrangementerne (der i øvrigt foregik i Restaurant Jostys Selskabslokaler ved Frederiksberg Runddel) blev en stor succes, for selvom de var gratis for selskabets medlemmer - gæster skulle dog betale, så krævedes der en forhåndstilmelding. Se det var store tider.

I de følgende år tegnede denne litterære kreds Georg Brandes Selskabet, og trods et efterhånden vigende medlemstal, nye bestyrelsesmedlemmer og skiftende foreningslokaler fortsatte selskabet sin solide litterære linie op igennem 1970'erne, 80'erne og 90'erne. Nye medlemmer kom til såsom litteraterne Carl Erik Bay, Werner Thierry og Jørgen Knudsen, der på skift var formænd for Georg Brandes Selskabets bestyrelse.

(NB. Her mangler nogle linier om perioden fra medio 1970 til 1990'ernes slutning om selskabets aktiviteter (forelæsningseksempler og publikationer), medlemstal, formandsperioder osv.)

År 2000 var lidt af et vendepunkt for Georg Brandes Selskabet, der satsede stort og bredt. I samarbejde med Københavns Universitet (ved litteraturprofessorerne Hans Hertel og Peter Madsen) ville selskabet kaste lys over Georg Brandes som den store inspirator for 100 års kulturradikal tradition i Danmark. Det blev til 13 forelæsninger i foråret 2000 samt en antologi under overskriften Den kulturradikale udfordring, og her var tale om en stor publikumssucces, der trak mange nye folk til huse. Især Klaus Rifbjergs indledningsforelæsning på universitetets Studiegården, hvis store auditorium hurtigt blev så fyldt, at naboauditoriet måtte tages i brug, alt imens folk til stadighed stimlede sammen udenfor på trappe og repos. Emnerne var ikke alene litterære, men dækkede et bredt felt om fra politik og religion til arkitektur, seksualitet og pædagogik, dog stadigvæk udfra devisen en forelæsning med efterfølgende diskussion. Siden er fulgt tre andre "brede" forelæsningsrækker, desværre med en stærkt dalende publikumssucces. Dog er medlemstallet i Georg Brandes Selskabet forblevet stabilt i nærheden af 150 medlemmer, om end det har vist sig svært at lokke nye yngre medlemmer til.

På denne vis har der i de seneste år om foråret været programsat mere litterære emner i relation til forskningen i Georg Brandes men også i forhold andre kulturpersonligheder, det være sig i form af personlige erindringer eller biografier. Disse arrangementer er især henvendte internt til Brandes Selskabets medlemmer og foregik i Sikker Hansen-Salen, Politikens Sal og Pressen på Politikens Hus. Imens er efterårets arrangementer i Studiegården søgt henvendt mod et større publikum. Her er tale om førnævnte bredere, mere samfundsaktuelle og kulturpolitiske forelæsninger og debatoplæg. Så sådanne ligger landet for Georg Brandes Selskabet dags dato.