Retssamfundet under pres
Verdenserklæringen for Menneskerettigheder fyldte
halvfjerds år i december 2018. Det skete midt i en voldsom debat om dens berettigelse og dens indflydelse på national lovgivning. “Folkestyre er et plusord for de fleste, men det bliver hurtigt et problematisk begreb, et potentielt flertalsvælde,
hvis det ikke inkluderer de institutioner, der kontrollerer dets magt”, skrev Morten Kjærum i Berlingske på årsdagen. Også Jens Rohde, Det Radikale Venstre, har advaret mod udviklingen: ”Man kan ikke måle et demokrati
på flertallets evner og ret til at gøre med mindretallet, hvad det vil”. For et demokrati måles tværtimod på graden af mindretalsbeskyttelse, udtalte han til Information 2.6.2018. Suzanne Brøgger deler bekymringen
for menneskerettighederne, fremgår det af Information 19.1.2019. Men hvad mener hun mon med, “at den eneste modkur er respekten for individet, som den kommer til udtryk i europæisk filosofi og skønlitteratur”?
Tid og sted: 11. april 16.30-18.30
Pressen, Politikens Hus,
Vester Voldgade 33, 1550 København
Panel: Direktør i Raul Wallenberg Institute Morten Kjærum, forfatter Suzanne Brøgger og medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde. Ordstyrer: Forfatter Elisabeth Møller Jensen