For at genopleve 1968 skal man tage på en charterrejse til Utopia, konstaterer sangeren og skuespilleren Niels Skousen. Selv vil han nok »tage på en indre rejse« 50 år tilbage i tiden i jubilæumsåret for studenter- og ungdomsoprøret. Niels Skousen har dog også et lidt mere jordnært forslag til en 1968-destination:

»68 har fået navn efter studenteroprøret i Paris. 1968 er også året, hvor Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet, og hvor Martin Luther King og Robert Kennedy bliver myrdet. Så der skete mange ting det år. Men man kan jo rejse til Paris og se, om byen stadig står«.

Foto: Jacob Ehrbahn

I 2014 genskabte Politikens fotograf Jacob Ehrbahn hashrygescenen - så vidt vides dog uden hash - fra 1970 på Kulturministeriets trappe med fra venstre Pernille Kløvedal Helweg, Niels Skousen, Franz Ernst og Charlotte Strandgaard.

Selv rejste Skousen til Paris i 1960’erne: »Jeg var faktisk frankofil, allerede mens jeg gik i gymnasiet. Det, der trak, var en interesse for pariserbohemen, digterne Rimbaud og Verlaine og hele den franske malerkunst, den franske chanson med Edith Piaf og Charles Aznavour. Hele den tid fra begyndelsen af tresserne var egentlig for mig en glidende opstart til det, vi kalder ’68’. En sanselig, bevidst og frigørende kulturstrøm, som kom til os fra mange kanter«.

 

 

 Hash på trappen

Selv var Niels Skousen også deltager i oprøret i 1968 med demonstrationer, aktioner og happenings. Specielt én demonstration har bidt sig fast:

»Jeg deltog i en demonstration mod Vietnam-krigen foran den amerikanske ambassade. Det startede fredeligt med taler. Som altid, når talerne er overstået, var der enkelte i massen, som ikke kunne modstå det indre pres, men måtte bryde ud for at blive slået til plukfisk«.

Læs også: Anne Marie Helger vil gense Aalborg anno 1968

»Det udløste den sædvanlige uro og dernæst kommandoen: ’Træk stavene!’ Og så gik den vilde jagt: Unge og gamle, familier med barnevogne måtte tage flugten for den endnu ikke skjoldklædte eller med maskinpistoler bevæbnede politistyrke. Den dumpe lyd af stavene, der ramte rygstykkerne på dem, der ikke fik flyttet sig hurtigt nok, er en lyd, man ikke glemmer«.

Foto: Erik Petersen

Det gik voldsomt til, når unge i København demonstrerede mod Vietnam-krigen.

Niels Skousen blev for alvor landskendt 6. juli 1970 i forbindelse med en aktion, som også var en slags udløber af 1968-oprøret.

Den dag troppede han sammen med andre kulturarbejdere op i Kulturministeriet for at protestere mod lukningen af Farvergade 10 i København, hvor bl.a. den kontroversielle teatergruppe Secret Service, som Niels Skousen var med i, holdt til. Årsagen til lukningen var, at »der var blevet røget hash«, som Niels Skousen skriver i sine erindringer, ’Herfra hvor jeg står’, »ligesom der også var blevet drukket urtete og spist femkornsgrød«.

Foto: Asger Sessingø

Niels Skousen (th.) har gennem årene haft stor succes i samarbejdet med Peter Ingemann (tv.).

Derfor sad kulturpersonligheder som Klaus Rifbjerg, Charlotte Strandgaard, Ebbe Kløvedal Reich, Pernille Kløvedal Helweg og altså Niels Skousen på Kulturministeriets trappe og røg hash inden mødet med den radikale minister Kristen Helveg Petersen. Politikens fotograf Jacob Maarbjerg forevigede seancen med chillummen, og billedet vakte stor forargelse.

Meningen med happeningen var, at når der var røget hash i Kulturministeriet, skulle det også lukkes akkurat som Farvergade.

Læs også: Tag med Lasse Jensen på en tidsrejse tilbage til 1968

Har 1968 nogen praktisk betydning for dig i dag?

»Man kan sige, at hvad enten jeg vil det eller ej, lever jeg med det. Både som kunstner og privatperson, i og med at jeg er ikoniseret som ’en af dem fra 68’. Selv om også min debut som musiker og sangskriver med pladen ’Herfra hvor vi står’ hører til i 1970’erne. Så ja, det hører til min dagligdag«.

Sangen om ’68’

I dag er Niels Skousens foretrukne rejseform toget: »Min hustru og jeg tog med den transsibiriske jernbane fra Moskva til Beijing. Det var stort at rasle af sted der ud over stepperne. Der var to udsigter: En med og en uden træer, siger jeg altid. Men der var selvfølgelig meget mere. Landsbyer med malede huse, byer, floder, bjerge, uendelige stepper og så naturligvis selve toget og dets passagerer og personalet og det endeløse gong-gi-di-gong hele vejen til Kina«.

Ægteparret har også flere gange kørt rundt i Europa med Interrail, og for et par år siden kørte han med tog fra Los Angeles til New York: »Toget er en meditativ rejseform, synes jeg. Der er paradoksalt nok en frihed ved, at det hele kører på skinner, og at der er spisevogn«.

Foto: Jacob Ehrbahn

Niels Skousen er fortsat aktiv på de danske musikscener. Her ses han under en koncert i Lille Vega i København.

Ud over sin indre rejse tilbage til 1968 skal Niels Skousen også på en rejse tilbage til 1968 sammen med sangerinden og sangskriveren Katinka Bjerregaard, der er en af nutidens oprørske kunstnere.

»Jeg er inviteret til debatmøde arrangeret af Georg Brandes Selskabet i Politikens Presse 22. marts, hvor jeg skal samtale med Katinka Bjerregaard om 1968, og hvad der deraf fulgte«.

Og så skal Niels Skousen rejse rundt i landet med ’68’:

»Jeg lever som musiker og sangskriver både solo og med et supergodt band. Vi spiller et par intimkoncerter på restauranten Gaarden & Gaden på Nørrebrogade i København i februar, og i maj er vi på tour. Måske vi skulle tilsætte lidt syre til musikken i anledning af 50-året? Hipt. Cool. Jeg har skrevet en sang, som jeg har kaldt for ’68’, og den kommer jeg til at tage rundt i landet med«.