Svensk litteraturforsker og professor Ebba Witt-Brattström udfordres på sine synspunkteri en debat med litteraturforsker Lilian Munk Rösing, lektor på Københavns Universitet og litteraturanmelder på Politiken.

70'er-litteraturen og 80'er-modernismen

Mandag 21. september kl. 16.30 i Politikens PRESSEN

 Gratis adgang for Georg Brandes Selskabets medlemmer ved fremvisning af medlemskort.

Ikke medlemmer: Politikens Pluspris 75 kr. (alm. pris 150 kr.)

 

Var 1970’ernes bøger mere politiske og ’ideologisk korrekte’ end 1980’ernes litteratur? 

I 2014 udgav Ebba Witt Brattström, der er svensk litteraturforsker og professor i Helsinki, en personlig, meget rost og omtalt debatskabende litteraturhistorie 'Stå i bredd', om 70'ernes mænd, kvinder og litteratur. 

Var 1970'ernes bøger mere politiske og 'ideologisk korrekte' end 1980'ernes litteratur? Nej, mener Ebba Witt-Brattström som hævder, at 70'er-litteraturen og især 'bekendelsesromanen' fik et dårligt ry, da kvinder (men også en del mænd) begyndte at sætte ord på hidtil tabuiserede erfaringer. 80'ernes forfattere, både kvinder og mænd, fandt et andet sprog til at skildre de samme emner, men nu med afsæt i et postmodernistisk diktat. 

Ebba Witt-Brattström udfordres på sine synspunkter i en debat med litteraturforsker Lilian Munk Rösing, lektor på Københavns Universitet og litteraturanmelder på Politiken.

Georg Brandes Selskabet har i godt fire årtier eksisteret med det primære formål gennem foredrag og diskussioner at udbrede kendskabet til Georg Brandes' virke og udfolde den frisindede arv, der udspringer af denne tradition.